32 af foreningernes medlemmer var mødt frem ved Lindesbjerghus, på et sted hvor der i Rømers tid som skovrider i Almindingen og frem til 1842 eksisterede natur i form af Højlyngen - næsten på naturens egne præmisser.
Netop i 1842 blev et større areal af denne Højlyng lagt ind under Statsskoven Almindingen som Østre Indlæg, og siden har skiftende skovforvaltere i den grad ændret områdets udseende og indhold.
I geologisk terminologi lever vi i den Anthropocene tidsalder, indledte Friese sin gennemgang af stedets historie. Det vil med andre ord sige, at dyre- og plantelivet, den såkaldte natur, i den grad er underlagt menneskets skalten og valten med den jord, der siden seneste istid, for ca. 15.000 år, har eksisteret i vor del af jordkloden.
I Lindesbjerg skovpart er der siden 1842 blevet gravet grøfter, både dybe som en fra Tvillingmyr til Svinemose på to meters dybde, og en endnu dybere på firemeter er både sprængt og gravet – i hånden - fra Svinemose ud til Nydamsåen, for at få jorden gjort tør og brugbar til at plante rødgran.

Landskabet er efterfølgende delt ind i afdelinger, der igen er opdelt i litraer, således som vist ved turens første stop, hvor et parti rødgran fra 1960, et parti bøg fra 1959, lærk fra 1961 samt eg og småbladet lind fra 1960.

Men, dyre- og plantelivet har det generelt skidt i denne form for ensartede skovflader, og efter 2020 skal man i højere grad dyrke skov med en større hensyntagen til flora og fauna, således at den såkaldte biodiversitet kan øges.

Her vil der blive tale om en multifunktionalitet i skovbruget, og i denne sammenhæng har bisonen en vigtig funktion. Den er f.eks. god til at begrænse opvækst af bl.a. birk på ren-afdrifter, idet netop birk indgår som et vigtigt fødeelement hos bisonerne.


Ligeledes er de med deres tykke pels gode til at sprede frø rundt på arealet, bl.a. hedelyng, som allered har etableret sig med større bevoksninger i det areal, afdelingerne 363 og 373, der blev drevet af i vinteren 2010-11, og hvor bisonerne har deres foretrukne tilholdssted om vinteren.

På den videre tur nåede ekskursionen til Svinemose, hvor man både så tårnfalke og lærkefalke i luften.
Overdrevet ved Nordre Svinemosevej, nu Prinsgemalens vej, er kategoriseret i Natura2000 som et ”Surt Overdrev”. Skovrideren var noget utilfreds med bisonernes arbejde her med at holde opvæksten nede, og mente, at heste og kvæg som før udsætningen af bisonerne eller krondyr, ville kunne være bedre naturplejere i denne del af skoven.



Den videre historie for bisonflokken i Almindingen blev diskuteret, og både skovfolk og naturinteresserede bornholmere har ytret ønske om, at dyrene kunne få lov til at bevæge sig rundt i hele Almindingen, i hvert fald en mindre flok, medens landbruget klart har sagt nej til at have løst gående bisoner på Bornholm.
Denne udmelding fra et mindretal i den bornholmske befolkning har Miljøministeren lyttet til, og da det reelt er ham, der skal give tilladelse til at lukke bisonerne ud af hegnet, vil dette ikke ske i nær fremtid!
Netop for at se, bisonernes interesse for tamkvæg er der sat to limousine køer ud i Skomagermyr – godt nok indenfor et elektrisk hegn, men hensigten har været at se bisontyrenes interesse for netop disse køer, når de om kort tid kommer i brunst!

Bisonflokken tæller i dag 16 individer, og det lykkedes virkelig at spotte dyrene sidst på ekskursionen, således at de deltagere, der endnu ikke havde fået set dyrene, kunne tage hjem fra denne spændende tur på naturens dag 2016 med en stor oplevelse rigere.
En stor tak til Skovrider Friese for denne særdeles informative ekskursion, hvor han gang på gang slog fast, at skoven i tiden frem over i meget højere grad skal dyrkes på en måde, hvor ”naturen”, de vildtlevende planter og dyr, skal kunne udvikle sig endnu mere uden forstyrrelse – altså en større biodiversitet i et multifunktionelt skovbrug.

 teskt og foto Finn Hansen