På turen skulle de godt 25 medlemmer opleve, hvordan staten de seneste år har arbejdet intenst og med gode resultater til følge på at genskabe tidligere tiders naturarealer i form af et større vådområde - Hagemyr.

Foreningerne havde allerede i 2014 på en ekskursion med daværende Skovfoged Morten Ravnholt været orienteret om planerne, så denne aften skulle vise, hvorledes disse planer er udført, og hvilke resultater, der allerede er opnået – med fokus på paddefaunaen i almindelighed og løvfrøen i særdeleshed.

Men, turen startede et helt andet sted, nemlig ved Østermarie Vandværk, hvor historien om svenske nybyggeres kamp med at få gjort tidligere tiders rå højlyngsjord til dyrkbar mark blev fortalt.

Historien kan læses på websitet www.367ture.dk og ved at trykke på dette link: http://www.367ture.dk/site/Hagemyr/ får man historien om Øsingekilden eller ”Overflødighedskilden”, som den også er blevet benævnt, de 67.000 liter vand, der vældede ud af denne kilde hver dag året rundt, det unge par Nils Pehrsson og Marie Mårtensson fra Skåne, der i begyndelsen af 1900-tallet byggede Kildehuset til sig selv og deres 12 børn samt, hvorledes Østermarie Sogneråd i 1948 købte det hele for at rive huset ned og bygge sognets vandværk for at kunne forsyne borgerne i Østermarie med rent kildevand.

Herefter kunne de mange deltagere på turen begive sig på vandring ad Kilderiks Stræde ind til det genskabte vådområde. Det foregik i et synligt bakket landskab, hvor Splitsgårdsliniens grusbakker tegner landskabet i denne del af Almindingen med Åsen i nord over Grønnekul til Vallingebjerget i syd. Ligeledes kan med al tydelighed fornemme, hvorledes afvandingsgrøften har mæandrereret sig ned i dette grusede landskab.

Ormekul, eller som den også er benævnt ”Rævekul” ligger i dag som i middelalderen let forhøjet i landskabet, dog ikke lyngklædt som før tilplantningen sidst i 1800-tallet, ej heller med en større bestand af ”orme”, hugorme som tidligere og slet ingen rævegrav i funktion!

På ekskursionen i 2014 blev det fortalt, hvorledes Staten midt i 1800-tallet havde kæmpet en kamp med alle mulige forhåndenværende midler at gøre store vandlidende arealer dyrkbare for nåletræer:

”Da Højlyngen efter 1850 blev inddraget til skovplantning, var mere end 20 % af arealet vandlidende, og alle skovpartens skovfogeder har siden arbejdet på at gøre skoven mere tør og brugbar til skovdrift. Ved dette arbejde må det antages, at der er sket stor skade på områdets tidligere naturhistoriske værdier.

Allerede i 1850’erne havde man gravet den mere end 2 meter dybe afvandingsgrøft, der fra Fembroerne fortsatte i Rakkerå for til sidst at ende som Gyldenså med udløb mellem Listed og Bølshavn.

Her ved starten blev der gravet et net af afvandingsgrøfter, som i et sildebensmønster med omkring 20 meters afstand blev ført ind i den omgivende våde skovbund.

I dag er kun 3 % af arealet vandlidende i form af søer og kær, men da Staten siden 1992 har arbejdet med en naturskovsstrategi, i hvilken man administrativt forsøger at ændre på driftsformen, vil skoven meget hurtigt komme til at ændre udseende og indhold.

Store arealer er fortsat rødgran, men på de tidligere mere vandlidende jorder, vil denne træart blive erstattet med løvtræer. Og på de rigtigt våde vil der blive genskabt eng og mose.

For flere af de ældre deltagere i ekskursionen var det næsten ikke til at forstå, at det, man for år tilbage havde arbejdet for at holde tørt, i de kommende år igen vil blive tilbageført til den tidligere tilstand som eng, mose og sø med åbent vand.

Staten har nemlig i de senere år slået driften om til mere at drive skoven i pagt med naturen ved at tage en række grønne hensyn. Det indebærer, at man lader flere områder ligge urørt hen således, at der igen kan dannes vild natur.

I andre områder lader man dyr græsse til gavn for blomster, planter og sommerfugle. Man hører op med at rense grøfterne og stopper flere til, så vandet kan blive i skoven.

Ligeledes lader man naturlige lavninger sumpe til, så der naturligt genopstår moser og søer samt lader træer stå, når der fældes, så der stadig er skygge og ly for dyr og planter.

Selv om, at der i dette gamle Østre Indlæg fortsat er en del rødgran-plantninger, kunne Skovfogeden forudse, at de kommende års kraftige storme meget hurtigt ville kunne få slået hul på disse til stor skade for skovbrugets økonomi, hvorfor planen slet og ret er at få det maskinskovet i de kommende år og få arealerne omlagt til flersidig skov med bl.a. en del eg – samt de omtalte vådområder”.

 

Og det var det videre arbejde med disse planer, ekskursionsdeltagerne blev præsenteret for på denne smukke og forårets luneste aften.

Som et resultat af planerne med at hæve vandstanden i området til det niveau, det havde før udgrøftningen, som kan læses ved at trykke på dette link: https://www.brk.dk/Indflydelse-Politik/Hoeringer/Documents/Hagemyr%20ans%C3%B8gning.pdf kunne man konstatere, at padderne i den grad havde taget godt i mod denne naturberigelse.

Store dele af vandfladen var dækket af et hvidt tæppe af vandranunkler og i denne vegetation blev der spottet et sted mellem 15 og 20 syngende løvfrøer, der dårligt kunne få kontakt med hinanden på grund af et kor af flere hundrede grønne frøer, der i den grad overdøvede alt og alle. Også latterfrø-sang kunne man skille ud i koret, men om det var en ”rigtig” latterfrø eller bare en grøn frø, der sang som en latterfrø kunne man ikke blive klar på, da mange grønne frøer netop er i stand til at synge som latterfrøer!

Også fuglelivet blev berørt, idet ornitologen Hans Kurt Pedersen kunne berette om, hvilke arter, der var indvandret i dette forbedrede vandområde: flere par lille lappedykker, viber, grågæs, gråænder og blishøns har allerede taget engarealerne i besiddelse, og så har der gennem foråret været besøg af flere arter vadefugle på træk som tinksmed, svaleklire og stor præstekrave.

Disse fugleregistreringer, som Hans Kurt Pedersen foretager på opfordring fra Staten, lægges ind i DOFbasen og kan læses ved at trykke på dette link: https://dofbasen.dk/search/result.php?design=table&soeg=soeg&periode=antaldage&dage=10&omraade=hiddenlok&hiddenlok=409217&obstype=observationer&sortering=dato som også kan aktiveres på http://www.367ture.dk/site/Hagemyr/ .

Ekskursionen sluttede til akkompagnement af stedets ynglende skovsnepper, der med deres karakteristiske sangflugt og lydytringer overfløj skov og myr samt flere større flagermus, som til lejligheden blev benævnt ”damflagermus”, der i kontrast til den røde aftenhimmel mæskede sig i den lune aftens mange insekter.

En på flere områder givtig aften for foreningernes medlemmer, der i næsten 18 graders varme sluttede ved 2300-tiden.

Ved nedenunder at trykke på den gule knap kan du veksle mellem et før og nu billede fra Hagemyr!