Hensigten var at få den ansvarlige for plejen af de fredede arealer til at fortælle om det store arbejde, der hvert år lægges i området for at få det til at se indbydende og besøgsvenligt ud for os lokale og tilrejsende turister.
Det er nemlig ikke med urette, at disse bakker opfattes som noget af det mest bornholmske, øen kan fremvise rent landskabeligt set. 
Skovfogeden fortalte, at det hele startede i nyere tid med at Kong Christian IX ved Lov af 9. februar 1866 overdrog en del af Højlyngen til Ibsker Sogns beboere. 
En kongelig udmarkskommission fremstillede herefter en "Udfærdigelse" for, hvordan denne del af Lyngen skulle fordeles blandt beboerne i Ibsker Sogn med anvisninger for, hvordan "Husmandsplantagen" bl.a. skulle tilplantes. 
Tilplantningen slørede med tiden stedets naturskønhed, og foranlediget af "Foreningen Bornholm" blev der i 1932 fredet seks områder i Husmandsplantagen, idet der:
”Mellem Bestyrelsen for Ibsker Husmandsplantage paa den ene Side og Formanden for Foreningen »Bornholm«, Rektor Koefoed, Formanden for den lokale Afdeling af Danmarks Naturfredningsforening, Dr. Madsen, og Statens Tilsynsførende med de private Skove, Skovrider Bramsen, paa den anden Side blev indgaaet følgende Overenskomst:
Man erkender fra begge Side, at det er ønskeligt, at en Del
af Ibsker Højlyng bevares for Eftertiden i en saadan Tilstand,
at kommende Slægter kan faa et Indtryk af Højlyngens
oprindelige Udseende, og saaledes, at Billedet af dens
geologiske Ejendommeligheder, de karakteristiske Sprækkedale,
ikkeudviskes.”

Men, som Ole Holm Pedersen videre kunne berette, man havde ikke taget tilgroningen i ed, idet man i 1932 mente, at landskabet mere eller mindre kunne passe sig selv som i højlyngstiden.

Til at overvåge Fredningsbestemmelsernes Overholdelse blev der nedsat et Kontroludvalg, bestående af Amtmanden over Bornholms Amt, Formanden for Naturfredningsnævnet for Bornholm, Formanden for Foreningen ”Bornholm”, Formanden for Nationalforeningen »Bornholm« i København, Formanden for den lokale Afdeling af Danmarks Naturfredningsforening samt Statens Tilsynsførende med de private Skove på Bornholm.

Med overvågningen gik det så som så, og først i 2005 blev der sat kraftigt ind med fældning af træer og pleje af vegetationen ved kratrydning og fåreafgræsning i to perioder hvert år, forår og efterår.
Og det var midt i dette fantastisk flotte højlyngslandskab, skovfogeden kunne berette om den virkelig store indsats, der hvert år gøres for at få hedelyngen til at trives.

Ekskursionsdeltagerne besøgte herefter pilten på Aarsdale Ret, en af højlyngstidens mange højtliggende vejvisermærker gennem Højlyngen, hvorfra der var en vid udsigt over det fredede landskab i smuk sensommerdragt.

Videre nåede man udenfor fredningsgrænsen, der markerede sig med en af datidens enkle fredningssten, frem til en vandreblok dybt inde i en rødgranbevoksning. Til alles overraskelse kunne den rokke, altså en ny bornholmsk rokkesten!

Videre gennem rødgranerne nåede man stedets andet højdepunkt, 108 meter over havets overflade, der var markeret med et postament med inskriptionen 1882 og GS, forkortelse af GeneralStaben. Det er en trigonometrisk station, et fixpunkt i bestræbelserne på at få målt Bornholm korrekt op.

Flere af ekskursionsdeltagerne kunne mindes, at der i en periode stod et højt trætårn på stedet, hvorfra der fra toppen kunne ses til andre af øens i alt 7 trigonometriske stationer. Man kan læse mere om disse ved at søge oplysninger i denne netadresse "367 ture- Årsdale ret"

Efter at have besøgt en nærliggende myr, hvor et tranepar har haft sin yngleplads, sluttede ekskursionen af ved Ibsker Jagthus med en orientering om at foreningernes næste fælles ekskursion afholdes søndag den 11. september, men at der inden da, om lørdagen den 10. september inviteres til Brunch og debat i Domen i Allinge, med temaet: Havbrug i Østersøen, vision eller skrækscenarie samt efterfølgende årsmøde i Danmarks Naturfredningsforening Bornholm.

Apropos traner, blev der på ekskursionen spottet netop to traner over området samt en tårnfalk og en fiskeørn, så foruden det historiske og landskabelige blev turen også en ornitologisk oplevelse.