Dinosaurerne ved Sorthat

Turen var en fortsættelse af det foredrag, Direktør Peter Haase holdt på Naturhistorisk Forenings generalforsamling tidligere på året, netop om øens dinosaurer og NaturBornholms nyindrettede dinosaurusudstilling.

Rent fysisk foregik ekskursionen denne formiddag ved Sorthat med fokus på Hasle Klinkers tidligere lergrav, Bagå-graven.

Her startede man gravningen omkring 1900 og standsede igen omkring 1980, hvorefter grundvandet har fyldt den op til nutidens Pyritsøen.
Den har i dag et vandspejl, der ligger ca. 50 cm over niveauet på havet udenfor.

Flere end 30 deltagere havde taget imod invitationen, og de blev alle i den grad ”fyldt op” med facts og oplevelser af turens leder, den alvidende naturvejleder Jens Kofoed.

Indledningsvis førte Jens os virtuelt mere end 170 millioner år tilbage i tiden, da der her ”for enden af Havvej” gik dinosaurer rundt!

Landskabet så dog den gang ganske anderledes ud end i dag. Bornholm var en del af en kyststrækning på et større kontinent.

Floderne udmundede på kysten, og her aflejredes ler og sand. Klimaet var tropisk, og træerne fra den tropiske sumpskov blev med tiden til haslekul.

Dinosaurerne satte deres dybe fodaftryk i det bløde ler. Leret blev efterfølgende dækket af et lag sand, og sandet hærdede med tiden til et sammenhængende sandstenslag.

170 millioner år senere blev leret så udnyttet til produktion af de landskendte ”hasleklinker”. Sandstenslaget blev rømmet af og smidt som ”affald” ud i havet over kanten af kystskrænten, som af de lokale blev kaldet ”Lertippan”.

Nogle af disse sandstensstykker havde ”buler” på undersiden, men ingen af de mennesker, der kørte dem ud på kystskrænten havde fantasi til at tro, at der var noget som helst spændende ved dette ”ros”!

Men, det var der og i 2003 var geologen Jesper Milàn sammen med flere studerende samt sporfossileksperten Richard Bromley på besøg herude, og så rullede lavinen som senest har manifesteret sig som den dinosaurudstilling, der bliver indviet på NaturBornholm den 4. juni 2016.

Man fandt nemlig både et spor fra en 15 tons tung sauropod og endnu et fra en noget mindre pansret ankylosaurus.

Og så var det, at Familien Peberholm i 2010 fandt det tredje spor, denne gang efter en 3 meter lang rovdinosaurus, en såkaldt theropod.

Turens leder havde medbragt et antal geologihamre fra NaturBornholm, som deltagerne kunne forlyste sig med i forsøget på selv at blive den heldige finder af endnu et fodspor af en dinosaur.

Og rent faktisk lykkedes det for en af deltagerne, som fandt en sandsten med netop en ”pude og to tæer”. Om der i virkeligheden er tale om endnu et spor, vil et besøg af en ekspert i nær fremtid kunne fastslå.

Derudover blev der hamret i adskillige brune såkaldte lerjernsten, hvor velbevarede aftryk af datidens planteliv afslørede sig i form af stængler og blade – bl.a. småstykker af den velkendte Gingko biloba.

Også adskillige knolde af pyrit, det såkaldte narreguld, kunne deltagerne tage med sig hjem som souvenir efter turen.

Efter en afstikker til den nærliggende Smaragdsø, hvor der var blevet gravet ler frem til 1900, og gennem hvilken Bagåen i dag har sit løb, begav man sig ud på den smalle barriere, ”Lertippan”, der fortsat er under konstant nedbrydning.

Rent faktisk er det ikke et spørgsmål, om denne barriere på et tidspunkt er helt nedbrudt og vandet fra Pyritsøen kan få frit løb til havet, som det er et spørgsmål om hvornår, det sker! Til den tid vil øen så få sit første nor!

Før deponeringen af afrømning på denne ”Lertippan” havde arkæologer konstateret en større beboelse fra stenalderen, og ekskursionen sluttede af med, at nogle af deltagerne fandt enkelte såkaldte flinteflækker her, og en var endda så heldig at finde en pilespids af flint.

Således sluttede denne geologihistoriske vandring i dinosaurernes fodspor med en konstatering af, at nogle af øens første mennesker netop havde slået sig ned her ”for enden af Havvej”.

Tekst og foto, Finn Hansen