Forårets fugletræk over Bokul, 23.4.17

I 1981 havde foreningen arrangeret to ture til øens nordspids for at følge fugletrækket, en tidlig tur i april og en senere i maj, og man inviterede medlemmer af Naturhistorisk Forening for Bornholm til at deltage i disse ture.
Det gjorde man også de følgende forår, og i 1986 var det med daværende formand for Bornholms Ornitologiske Forening, Jens Kofoed, som leder.
I 1987 tog Naturhistorisk Forening for Bornholm for første gang en fugletræktur med i sit eget program, og man inviterede Jens Kofoed til at lede turen.
Siden har en forårstur til Hammeren med fugletrækket som tema været et fast indslag i Naturhistorisk Forening for Bornholms årsprogram, og hvert år har det været med Jens Kofoed som leder.
I 2016 var det ingen undtagelse, og det blev således 30. gang, Jens gik foran en gruppe naturhistorikere og øste af sin store viden om fuglenes træk i almindelighed og fuglenes stemmer i særdeleshed.
Herefter har foreningen valgt at satse på en anden af øens spektakulære lokaliteter, hvor der er kigget på fugletræk i tilsvarende mange år – nemlig Bokul ovenover Gudhjem.
Og det var netop Jens, der sammen med skolekammeraten Hans Peter Stange med mange usædvanlige iagttagelser slog Bokul fast som et eminent sted at studere fugletrækket. Således kan man læse i bogen Bornholms Fugle fra 1973 om edderfuglens træk:
Edderfugletræk kan også ses flere steder på østkysten om efteråret…. I 1970 blev der også iagttaget træk som et konstant fænomen ved Gudhjem – overvejende med nordvestlig kurs. Fra 6.9. til 29.11. noteredes i alt 270 stk. fordelt på 13 dage og med maximum 23.9. på 57.
Derfor afholdtes foreningens første tur i jubilæumsåret 2017 netop til Bokul – med Jens som leder – for 31. gang i træk. Det skete søndag den 23. april kl. 1000 med start fra P-pladsen ved tankstationen på Helligdomsvej 1 i Gudhjem, og temaet var ”Trækfugle og forårstegn på Bokul”.
Vejret var helt forårsagtigt, en let brise fra syd og næsten skyfri himmel med en temperatur på 8 grader celcius. 50 mennesker var mødt frem og efter en indledende velkomst af formanden for Naturhistorisk Forening for Bornholm overtog Jens ekskursionen med at læse op af et dokument fra 1964, hvor han som elev i Gudhjem Forskole netop havde beskæftiget sig med fugle- og fugletræk! For 53 år siden!
På den første del af turen ud til Bokulklippen fortalte Jens om de forårstegn, man mødte. Kirsebærtræer, der var ved at springe ud i fuldt flor, spidsløn, markfrytle og de mange kloner af hvid anemone.
Det var så som så med trækkende fugle, men over havet sås både edderfugle, havlitter og knopsvaner samt en bysvale over Nørresand.
Jens øste videre af sin viden om stedets historie og kom ind på det fjendskab, der opstod blandt byens befolkning, da strandvejen blev lagt ind over Bokul med store indgreb i stedets oprindelige natur. Især var det det anstrengte forhold mellem de to malere, Oluf Høst og Per Lergård, der blev kommenteret.
Begge havde utallige gange siddet netop her på Bokul og malet Gudhjem fra oven – således karakteriseres Lergårds mange motiver af den høje horisont, der nødvendigvis måtte blive resultatet af bestræbelserne på både at få en forgrund, en mellemgrund af byen for foden af klippen og horisonten som billedets baggrund!
I slutningen af 1800-tallet anlagde man Gudhjem Plantage, som med årene mere eller mindre har udviklet sig til en skov med mange andre træer end gran og fyr. Den har udviklet sig til en lys og venlig skov, hvor bl.a. lille fluesnapper og lundsanger har ynglet. På ekskursionen var det gransangerens ”tjif-tjaf”, der påkaldte sig sin opmærksomhed.
Skovens store vådområde, Gråmyr, havde Jens en lang historie om, bl.a. at den ved seneste oprensning fik tilbageført den invasive krebseklo, fordi den netop er vært for en særdeles sjælden guldsmed, Grøn Mosaikguldsmed.
Videre ind i plantagen førte Jens ekskursionen til et større klippeparti, hvor han som den første nogensinde havde registreret forekomsten af skålgruber, en hilsen fra bronzealderfolket. Parvis var de ristet, som flere sæt øjne – onde øjne?! Og med økologisk mel blev de anskueliggjort for hele forsamlingen.

I skoven er der andre fortidsminder, således en samling bautastene, som i 1940’erne havde fået et emaljeret henvisningsskilt. I dag er det erstattet af et almindeligt træskilt, og det beklagede Jens, idet han mente, at det var hans farfar, der havde placeret det oprindelige!
Videre op i højderne nåede man frem til avlsbrugerstedet Bognemark, som Oluf Høst i sin tid havde erhvervet sig for alene at hellige sig udsigten og motiverne – og således udelukke Lergård for disse muligheder!
Forsamlingen fik lov til af stedets beboere at gå en tur ind gennem den ladeport, som er foreviget på Høsts malerier i al slags vejr og tidspunkter på dagen – en stor oplevelse, som familien Nybirk skal have en velment tak for at have givet lov til.
I forlængelse af dette kunne Jens fortælle om sine egne oplevelser på stedet sammen med forpagterens søn, og de oplevelser, der kom ud af alene at opholde sig i den store malers atelier med de halvfærdige værker. En kæmpefristelse for et par drenge med kunstneriske tilbøjeligheder!
Ligeledes havde Jens indhentet tilladelse til at fremvise en flot opbygget brønd med et smukt låg med årstallet 1924. Den fungerede dengang som en radiumkilde, hvor turistforeningen hentede radiumholdigt drikkevand og solgte det til de turister, der i midt i 1920'erne i større tal søgte til Bornholm på såkaldte helseophold.
Her som i mange andre brønde og kældre i Gudhjem og omegn kan man finde hvide kokoner med æg af den på disse kanter så omtalte edderkop, Grotteedderkop Meta menardi.
Efter disse oplevelser sluttede ekskursionen med en tur ned langs serpentinevejen og endnu et besøg på Bokul, hvor formanden for Naturhistorisk Forening for Bornholm takkede Jens for en særdeles interessant tur og inviterede til den kommende ekskursion den 14. maj til en restaureret strandeng ved Randkløve