Naturpleje i Lannungs Eng. 14. maj 2017
Søndag den 14. maj havde Danmarks Naturfredningsforening Bornholm samt Naturhistorisk Foreningfor Bornholm inviteret sine medlemmer på en tur med Finn Hansen til kysten mellem Saltune og Randkløve.
Her skulle de godt 25 medlemmer opleve, hvordan et initiativrigt medlem af DN, Axel Frederik Møller så at sige har taget skeen eller rettere skovlen i egen hånd for at genskabe et af landets mest værdifulde strandengsamfund. Baggrunden for dette initiativ er den, at der i 2007 blev konstateret et over 40 cm tykt lag af ler, sand og grus over den om foråret af Melet kodriver ”rødmende” strandeng. Det var et materiale, der ved en kraftig erosion vinteren 2006-2007 var flydt fra den overliggende mark ud i en større aflejringskegle ovenover den ifølge lovgivningen beskyttede strandeng.Tilfældet er beskrevet på www.367ture.dk og det er denne beskrivelse, der fik den unge DN’er til at tage fat på en mulig restaurering af denne nationalt bevaringsværdige strandeng. Link henviser samtidig til vores egen hjemmeside og dermed flere billeder af hele ulykken.
I en kort afrapportering har Axel Frederik Møller konstateret, at :
”Det var let at erkende den oprindelige jordbund. Det pålejrede materiale adskilte sig tydeligt fra den sandblandede organiske jordbund, som er det oprindelige udgangspunkt. Det pålejrede materiale var enten ler/silt, sand eller grus, og fordelte sig efter afstanden til erosionens ophav, som forventeligt med det letteste materiale deponeret fjernest. Finn Hansen samt ejerne deltog i planlægningen af afgravningen. Finn Hansens billeder fra juni 1987 indeholdt megen værdifuld information, da de kunne bekræfte, at den antagne dybde til den oprindelige jordbund var korrekt. Ved udgravning til det formodede oprindelige niveau stemte tilsynekomsten af sten således helt overens med Finn Hansens billeder.
Der var heldigvis endnu en ganske tynd rand af upåvirket strandengsvegetation tættest ved kysten. Her fandtes endnu Leverurt, Melet kodriver m.fl., mens de fuldstændigt manglede på resten af arealet, ligesom en lang række af de andre sjældne arter registreret i 1987, herunder en række arter af star.
Det resterende areal var nu langt mindre fugtigbundspræget end tidligere, hvilket artsfattige områder med Strand-svingel og Bjerg-rørhvene vidnede om. Derudover dominerede Tagrør også et område med et tykt lag deponeret materiale, men med stadig vandbevægelse der opretholdt fugtigheden. Med baggrund i Finn Hansens fotoer samt udgravningen var det tydeligt at se, at flere rockpools var fyldt næsten helt op med materiale, hvilket også gjaldt de kildevældsbetingede små vandløb, som ellers tidligere var værdifulde i kraft af den fugtighedsgradient, der skabes på deres kanter.”
Inden de 25 deltagere kunne tage Axel Frederiks helt fantastiske arbejde i øjesyn blev man fra turens start ved Hvide Hus underholdt af ekskursionslederen om både kulturhistoriske og naturhistoriske forhold på turen. Således Strandlyst, hvor ejeren Karin Karlsson tog imod, og hvor man kunne betragte en ægte kastanje, et tulipantræ samt en magnolie, der alle var plantet i 1904 af den tidligere ejer, Janus Peter Sonne, som var særdeles plantekyndig og -interesseret
Saltune havn med Saltakâtan ligger noget hengemt på kysten og var ikke kendt af deltagerne, men en tinglyst sti tillader færdsel til området fra kyststien.
Englænderhaven fik ligeledes en kort omtale, idet det var her Charles Campbell-McCallum købte sig ind i 1919 og videre fremme på strækningen mod Randkløve noterede man sig et højtliggende fritidshus, kaldet Hellebjerghus.
Det var her Landsretssagfører Hermod Lannung slog sig ned i slutningen af 1930’erne for at overtage en længere strækning af det fredede kystlandskab efter et ældre bornholmsk ægtepar.
Og det var på denne strækning katastrofen med ødelæggelsen af ”Danmarks smukkeste strandeng” indtraf i vinteren 2006 og 2007.
Landskabet er både fredet ved en deklaration fra 1934 samt beskyttet efter bestemmelserne i Naturbeskyttelsesloven fra 1992, men selv om ødelæggelserne var blevet påtalt overfor de ansvarlige myndigheder, foretog man sig INTET. Og INGEN er gjort ansvarlig for det skete.
Det var først Axel Frederik, der som beskrevet tog skovlen i egen hånd, og det var resultaterne af dette arbejde, der var ekskursionens mål.
Ekskursionens deltagere var i den grad imponerede over den unge biologs indsats, og den kommende tid vil vise, hvorledes det afgravede areal igen vil udvikle sig til en fortidens vokseplads for bl.a. Melet kodriver.
Måske vil det ikke tage helt så mange år som frygtet, for lige på kanten af det afgravede sediment kunne deltagerne forvisse sig om, at enkelte af disse for landet som helhed meget sjældne primulaer var ved at stikke hovederne op af græstæppet.
Referat Finn Hansen, foto Finn Hansen, billeder med turdeltagere: Mogens T. Kofod