Nyhed

Fra 151 til 233 haver uden gift!

Du kender det nok: Projekt Giftfri Have? I 2017 lå Bornholm på en meget flot 3. plads i forhold til giftfri kvadratmeter havejord -
I år lander vi på en 5 plads. Hvorfor nu det?

Heldigvis betyder det ikke, at det er gået tilbage for os. Tværtimod. Vi har nu 1.247.623 m2 havejord uden gift mod 1.124.624 m2 i 2017.

Og 233 haver mod 151 sidste år ved samme tid!

5. pladsen betyder bare, at andre kommuners havejere virkelig har kæmpet sig op.

Hvis du eller din nabo ikke allerede har tilmeldt jeres have og dermed indgår i statistikken, så læs her om Giftfri Have, hvad det indebærer, og hvad du får ud af det. Og ikke mindst hvad naturen får ud af det!

Om præcis et år bliver alle giftfri haver optalt igen! Så velkommen ind i kampen for en bedre natur!