Derfor vil DN Bornholm i 2026 og 2027 sætte særligt fokus på det bornholmske drikkevand. Vi vil skabe større synlighed om grundvandets tilstand, pege på de konkrete udfordringer og arbejde for, at der træffes beslutninger, som beskytter drikkevandet – både nu og på længere sigt.

Drikkevandsbeskyttelse og Grøn Trepart skal tænkes sammen

Arbejdet med Grøn Trepart indebærer store forandringer i anvendelsen af det danske landskab. Der skal blandt andet udtages landbrugsjord, plantes skov og etableres mere natur. Det giver en vigtig mulighed for samtidig at beskytte de arealer, hvor det bornholmske grundvand dannes.

DN Bornholm arbejder derfor for, at hensynet til drikkevandet bliver tænkt ind i den lokale Grønne Trepart fra begyndelsen. Når der skal udpeges arealer til skovrejsning, naturgenopretning og omlægning af landbrugsdriften, bør beskyttelsen af de vigtigste og mest sårbare grundvandsområder prioriteres.

Sikringen af det bornholmske drikkevand og gennemførelsen af Grøn Trepart skal ikke foregå i to adskilte spor. Løsningerne skal tænkes sammen.

Det arbejder DN Bornholm for

DN Bornholm vil blandt andet arbejde for:

• at der skabes større offentlig opmærksomhed om tilstanden og sårbarheden af det bornholmske grundvand
• at Bornholms vigtigste grundvandsdannende områder kortlægges og beskyttes
• at drikkevandsinteresser indgår som et centralt hensyn i den lokale Grønne Trepart
• at skovrejsning, naturgenopretning og omlægning af landbrugsjord placeres, hvor det samtidig gavner grundvandet
• at der indgås frivillige aftaler med lodsejere om pesticidfri og mere grundvandsvenlig drift i særligt sårbare områder
• at kommunens indsatsplaner indeholder konkrete handlinger og ikke kun øget overvågning
• at der udarbejdes klare planer for, hvordan myndigheder og vandværker skal reagere, hvis målinger viser stigende forurening
• at borgere, politikere, vandværker og lodsejere får adgang til tydelig og forståelig viden om drikkevandet.

Smålyngsværket – vi kan ikke vente på, at vandforsyningen svigter

Bornholms Regionskommune har sendt et forslag til indsatsplan for beskyttelse af drikkevandet ved Smålyngsværket i høring. Sagens alvor er tydelig. Miljøstyrelsen har udpeget dele af området som nitratfølsomt indsatsområde, fordi de beskyttende jordlag nedbrydes. Kommunen skriver selv i planforslaget, at Bornholm ville stå i en »ubærlig situation«, hvis drikkevandet fra Smålyngsværket blev uanvendeligt.

Smålyngsværket er en af Bornholms vigtigste vandforsyninger. Derfor mener DN Bornholm, at der skal handles, inden en alvorlig forurening konstateres.

Overvågning er ikke tilstrækkelig beskyttelse

Kommunens forslag lægger først og fremmest op til et udvidet overvågningsprogram med løbende målinger af blandt andet nitrat og pesticider. Overvågning er nødvendig, men den beskytter ikke i sig selv grundvandet.

Planen giver ikke et klart svar på, hvad der skal ske, hvis målingerne viser stigende forurening. Der mangler konkrete indsatser, tydelige handlegrænser og en plan for, hvordan risikoen skal nedbringes. Derfor mener DN Bornholm, at indsatsplanen bør revideres og styrkes væsentligt.

Et særligt sårbart område

Walter Brüsch, geolog og faglig rådgiver i Danmarks Naturfredningsforening, har gennemgået sagens dokumenter. Hans vurdering er, at flere af boringerne ved Smålyngen indvinder vand direkte fra opsprækket skifer og sandsten uden beskyttende, tætte dæklag. Det gør området særligt sårbart over for forurening fra jordoverfladen.

DN Bornholm mener derfor, at kommunen bør kontakte Miljøstyrelsen om den igangværende nationale kortlægning af sårbare grundvandsdannende områder – de såkaldte SGO-områder. Samtidig bør Miljøstyrelsen gøres opmærksom på det eksisterende datagrundlag for området omkring Smålyngsværket.

Målet er, at området bliver vurderet og får den beskyttelse, som dets sårbarhed kræver.

Der er brug for handling nu

Mens kortlægningen pågår, bør kommunen og vandforsyningen arbejde for frivillige aftaler med landbruget om grundvandsvenlig eller pesticidfri drift i de mest sårbare zoner.

Indsatserne kan med fordel kobles til Grøn Trepart, så omlægning af jord, naturgenopretning og eventuel skovrejsning både beskytter drikkevandet, styrker naturen og reducerer udledningen af kvælstof.

Vi kan ikke nøjes med at måle, om forureningen nærmer sig boringerne. Vi skal forebygge, at den gør det.