Store planer og projekter kan have omfattende konsekvenser for natur, miljø og mennesker. Det kræver en høringsfase, og i den kan man indsende høringssvar. Her finder du DN Bornholms seneste høringssvar og vores indsendte kommentarer til påtænkte lokale projekter.
2026: sager ang. Udvidelse af svineproduktionen på Bornholm – hvad med naturen? DN Bornholm har gjort indsigelse mod flere ansøgninger om udvidelse af svineproduktionen på Bornholm. Vi er særligt bekymrede for den øgede ammoniakudledning og konsekvenserne for beskyttede naturområder, vandløb og havmiljø. Vi efterlyser en grundigere vurdering af den samlede miljøbelastning.
St. Muregård ved Klemensker: DN Bornholm har gjort indsigelse mod en markant udvidelse af svineproduktionen på St. Muregård. Udvidelsen vil øge ammoniakudledningen med over 2.100 kg årligt og belaste nærliggende beskyttede skove og søer yderligere. Vi er desuden bekymrede for konsekvenserne for vandmiljøet og sammenhængen med den grønne trepart.
Vallegård ved Svaneke: DN Bornholm har gjort indsigelse mod en ansøgning om mere end en tredobling af produktionsarealet på Vallegård. Den årlige ammoniakudledning vil stige fra omkring 1.600 til 5.170 kg, hvilket vil medføre en væsentlig øget kvælstofbelastning af nærliggende skove og beskyttede søer. Vi efterlyser en grundigere vurdering af konsekvenserne for natur og vandmiljø.
Læs vores høringssvar her:
Tidligere sager:
Program Energiø Bornholm
Høringssvar vedr. supplerende høring til første offentlighedsfase af Miljøvurdering af Planen for Program Energiø Bornholm - notat om overplantning sendt den 9. maj 2022.
Landanlæg Energiø Bornholm
DN Bornholm Høringssvar ang. Landanlæg Energiø Bornholm - sendt den 22. april 2022
Trætophytter Rutsker Højlyng
Høringssvar vedr. planforslag om trætophytter i Rutsker Højlyng sendt den 31. januar 2022
Vi mener, at trætophytter ikke er gode for naturen, de tilfører ikke naturens værdi. De kan tilføre deres ejere værdi, og de kan sikkert også tilføre deres gæster en oplevelse – men de forringer levevilkårene for planter og dyr, der hvor de opføres, på samme måde som alt andet byggeri. Trætophytter kan være et fint supplement til de øvrige overnatningsmuligheder på Bornholm, men de skal efter vores opfattelsesplacering i tilknytning til eksisterende ferie- og fritidsbebyggelse eller de bornholmske indlandsbyer.
Naturpolitikkens handleplaner
DN Bornholms høringssvar - sendt 20.12.2021
Vi har i DN Bornholm med stor interesse gennemgået de udsendte forslag til handleplaner inden for de forskellige indsatsområder. Vi mener, at der ligger rigtig mange gode ideer og konkrete forslag i handleplanerne, som, hvis de bliver ført ud i livet, vil være til stor gavn for Bornholms natur. Vi kan derfor i høj grad bakke de konkrete forslag op. Når handleplanerne er ført ud i livet, er der dog ikke noget, der er praktisk retningsgivende for udmøntningen af politikken og visionerne tilbage.
Vi mener derfor, at der mangler en mere målrettet indsats for visionen ”Mere plads til naturen”. Her synes vi, at der skal laves nogle længerevarende retningslinjer (strategier) for, hvordan man i kommunens forskellige centre kan tilgodese denne vision, når der planlægges aktiviteter i det bornholmske landskab.
Energiø Bornholm - hovedsædets høringssvar
DN (hovedafdeling i København) Høringssvar Energiø Bornholm - sendt 14. december 2021
Energiø Bornholm - DN Bornholms høringssvar
DN Bornholms Høringssvar vedr. Energiø Bornholm - sendt den 12. december 2021
Placering af sommerhuseområder i kystnærhedszonen
Høringssvar om Forslag til Bekendtgørelse om landsplandirektiv 2021 for udlæg og omplacering af sommerhusområder i kystnærhedszonen - sendt 21. november 2021.
Se også vores tidligere sendte høringssvar
> høringssvar for perioden 2018-2020
> høringssvar for perioden 2014-2018