Vær med til at registrere natur på Bornholm 2022
- 07. juli 2022
Flere blomstrende grøftekanter – det vil vi gerne have! Grøftekanterne fungerer som levesteder og spredningskorridorer for dyr og planter i det åbne land, men naturindholdet er ved at forsvinde mange steder.
DN Bornholm er gået med i et fælles initiativ med Bornholms Landbrug og Fødevarer og Bornholms Regionskommune, der skal vise, hvilken betydning det har for naturindholdet i grøfterne, hvis landmændene undgår at gøde og sprøjte tæt på grøftekanten – og kommunen fjerner det afklippede materiale på grøftekanten.
5 landmænd deltager med tilsammen ca. 4 km. mark op til grøftekanter langs landeveje.
Vores opgave i DN Bornholm er at undersøge, hvilke planter der vokser på de udvalgte strækninger, før og undervejs i forløbet, der som minimum varer 3 år – forhåbentlig længere, og forhåbentlig med flere strækninger.
Vi starter med at registrere planter tirsdag d. 19. og onsdag d. 20. juli kl. 9-13. Michael Stoltze er faglig tovholder. Vi har brug for, at mange har lyst til at være med - det er nemt og bliver hyggeligt!
Tilmeld jer gerne på bornholm@dn.dk og fortæl hvor og hvornår I vil være med, så vi ved, hvor meget kaffe og hvor mange trafiksikkerhedsveste vi skal tage med. Se nedenfor hvor og hvornår, man kan være med.
Kl. 9 – 10.00. Nord for Aakirkeby i retning mod Almindingen. Grøftekanten på den vestlige side af vejen fra indkørslen til Almindingsvej 17 og til overfor indkørslen til Almindingsvej 20. Ca. 800 m.
Kl. 10.30-11.30. Nord for Østermarie i retning mod Østerlars. Grøftekanten på den vestlige side af vejen fra Nybrovej 60 til 62. Ca. 700 m.
Kl. 12-13. Nord for Østerlars i retning mod Gudhjem. Grøftekanten på den vestlige side af vejen fra Gudhjemvej fra indkørslen til Gudhjemvej 35. Knap 500 m.
Kl. 9-11. Lige syd for Klemensker i retning mod Nyker. Grøftekanterne på begge sider af Brogårdsvej fra nr. 41 til nr. 43 på den vestlige side - og fra nr. 16 til nr. 18 på den østlige side. Ca. 1100 m.
Kl. 11.30-13. Vest for Aarsballe i retning mod Rønne. Grøftekanten nord for Rømeregårdsvej fra lidt efter nr. 23 og til indkørslen til nr. 19. Godt 950 m.
Samtykkeerklæring ved afgivelse af underskrift på Danmarks Naturfredningsforenings (DN) hjemmesider
Oplysning om det samtykke du accepterer ved at afgive din underskrift på en underskriftsindsamling på en af vores hjemmesider.
Du kan altid trække dit samtykke tilbage ved at kontakte persondata@dn.dk.
Samtykkeerklæring
Der gives samtykke til at nedenstående organisation behandler dine persondata:
Danmarks Naturfredningsforening
Adresse: Masnedøgade 20
By: 2100 København Ø
CVR/EAN: 60804214
Telefonnr.: 39174000
E-mail.: persondata@dn.dk
Dine persondata behandles med følgende formål: Håndtering af underskrifter afgivet på en af DN’s hjemmesider.
Vi passer godt på dine data. Når du deltager i en underskriftsindsamling på en hjemmeside udgivet af Danmarks Naturfredningsforening, opbevarer vi dine indtastede data med det formål at kunne vise hvor mange personer, der har skrevet under på en given underskriftsindsamling og dermed tilkendegivet deres støtte til sagen: