Fugleedderkopper i Ravnedalen, 27.august 2017
Bornholm har i godt 150 år været stedet, hvor naturhistorikere fra det øvrige land søgte til for at opleve noget eksotisk, landskaber samt dyr og planter, der ikke var så almindelige eller måske slet ikke forekom andre steder i landet end her på øen.Eksemplerne er mange, og desværre har ”udviklingen” med en mere mekaniseret drift af det åbne land gjort, at mange af disse naturelementer helt er forsvundet fra øen, til stor skade for øens image som et sted med stor biodiversitet.
Heldigvis er der i tidens løb foretaget en del landskabsfredninger, som har haft det mål, dels at sikre en karakteristisk naturtype, et historisk minde eller et egnskarakteristisk naturelement.
Fugleedderkoppen er en art, der har været omgærdet med mystik – dels fordi, det er en edderkop, der tænder på folk med ”arachnofobi”, dels har den en særdeles skjult levevis, og man skal nærmest være en nørd i det zoologiske for at have et kendskab til dens tilstedeværelse og levevis.
Sådan en person er Biolog Michael Stoltze, der om nogen har studeret den bornholmske insektverden – og skrevet om det. Ham havde Naturhistorisk Forening for Bornholm og Danmarks Naturfredningsforening Bornholm inviteret til at lede en tur til Ravnedalen syd for Slotslyngen søndag den 27. august om eftermiddagen i håbet om, at det skulle lykkes at få et eksemplar af fugleedderkoppen at se.
I år er det 20 år siden, at Per Ketil sammen med sin familie genfandt arten, netop her i området, og oplevelsen har han beskrevet i ”Bornholms Natur – Fjælstaunijn” fra 1997.
I dette indlæg har han ligeledes kort ridset op, hvor arten tidligere er fundet her på øen, nemlig på syd skråningerne under Hammershus, i Slotslyngen og Paradisbakkerne samt nogle ubekræftede indberetninger fra Hullehavn ved Svaneke. Men, den var ikke genfundet de seneste 50 år, da Per fandt den, så glæden var stor, som det udtrykkes i artiklen.
Landskabet i og omkring Ravnedalen tilhører Staten, og den naturpleje, der udføres med Jan Seerups mange ”Hammershuslam” og mødre er optimal for, at man her kan opleve et landskab, som også eksisterede for 100 år siden og før da.
Forventningerne til turen var derfor store, og en stor skare mennesker, 45 i alt, var derfor mødt op – og de gik ikke skuffede hjem.
Michael Stoltze leverede en sjældent flot guidet tur ud i Ravnedalen, som rent faktisk er hans ”gamle barndomsland”, i det han sammen med sin familie har boet hele sin barndom i Habbedam, 500 meter længere nede i dalen.
Michael har en fantastisk viden om sommerfugle, men netop fordi søndagen var startet med en kraftig byge regn, var vegetationen endnu for fugtig til en større opvisning af disse smukke dyr. En enkelt blåfugl blev det dog til.
Og så var det fugleedderkopperne.
Som bestilt kom en enkelt han vandrende deltagerne i møde, den var på frierfødder og havde nok mest lyst til at finde en parringsvillig hun end en gruppe nysgerrige naturhistorikere.
Dyret blev spottet af en af deltagerne, og Michael mente at kunne huske, at han aldrig tidligere havde haft en sådan oplevelse med ”vandrende fugleedderkopper”, så et stort kadeau til Staten for det flotte naturplejearbejde, der tillader sådanne oplevelser.
Hunnen derimod opholder sig det meste af tiden i sit karakteristiske spind, ja nærmest et langstrakt rør, der indvendigt er flot beklædt med helt fine silkehår. Deraf navnet ”tapetseredderkopper” for denne gruppe fugleedderkopper.
Sådan et beboelsesrør fik Michael efterfølgende flot pillet ud af vegetationen under en tue blomstrende Hedelyng.
Man flokkedes om Michael, da han lokkede hunnen ud af ”sit gode spind” – og alle kunne studere den tæt på!
Og intet øje var tørt, da deltagerne fik præsenteret dette nok så sagnomspundne dyr, der viste sig at være mindre end frygtet og slet ikke ”farligt”!
Engang imellem vil det være optimalt, hvis ekskursioner ikke bliver besøgt af helt så mange deltagere, især, hvis det er små dyr og planter, der skal præsenteres.
Til trods for at denne tur blev besøgt af næsten 50 mennesker – og et par hunde, var der rig lejlighed til, at ALLE kunne komme til og få studeret og fotograferet fugleedderkopperne – og om muligt blive helbredt for deres arachnofobi?!
Det blev en helt igennem fantastisk eftermiddag, og da landskabet, der dannede ramme om oplevelsen, var klædt i sit flotteste skrud med blomstrende lyng, enebær, timian og pimpinelle samt en varmende sol fra en næsten skyfri himmel følte man sig nærmest hensat i en rus, der kunne akkompagneres til et af Fredmans epistler :
Vår lilla Frukost vi framställa;
Rödt Vin med Pimpinella
Och en nyss skuten Beccasin.