Arrangører var Naturhistorisk Forening for Bornholm og Danmarks Naturfredningsforening på Bornholm og mødestedet var Søndre Bæk ved Museumsrøgerierne i Hasle. 40 deltagere var mødt frem, og endnu engang var det under en bagende sol på en skyfri himmel.

 

Ekskursionen blev delt i to afdelinger, først besøgte man kystklinten under Museumsrøgerierne og Hasle Fælled, hvor det var den omkring 190 millioner år gamle ”Hasle formationen” fra nedre Jura, der blev besøgt, og andet mål var kystklinten efter den Baltiske Issø nord for Hasle.

For 190 millioner år siden var det område, hvor Hasle nu ligger i den grad oversvømmet, og i dette hav levede svaneøgler. Der blev ikke fundet rester efter disse fortidsdyr, men Butzbach underholdt så levende om emnet, at man næsten kunne se det hele foran sig.

Den bornholmske geologi generelt er så omfattende, at man næsten får åndenød bare af at tænke på nogle enkelte detaljer, men Butzbach mestrer det hele, og på denne lokalitet fik han i den grad sat Bornholm på verdenskortet. Ja, rent faktisk, da den finkornede siltsten, som klinten er bygget op af, blev aflejret, lå Bornholm langt mod syd, på den 45. breddegrad, hvor den nu ligger på den 55. breddegrad.

Øverst i klinten bemærkede man en helt anden aflejring, nemlig en moræne med større og mindre sten, bragt her til af isen fra den seneste istid. Således en Påskallavikporfyr, der er kommet hertil fra lokaliteten Påskallavik på den svenske østkyst.

 

Efter denne oplevelse blev ekskursionen forlagt til kysten nord for Hasle. Her kan man nemlig se en meget markant afsat kystklint fra den periode, Østersøen var en Baltisk Issø, og vandet her ved Hasle stod 16 meter højere end nutidens havniveau.

Området har været i politikernes søgelys med hensyn til en udbygning af Hasle her mod nord, men det har Danmarks Naturfredningsforening klart været i mod, og i dag er området fredet, idet, ”formålet med fredningen har været, at de bestående forhold kan opretholdes og hindre ændringer der kan skæmme eller hindre udsigten ud over havet samt at bevare en skrænt, hvor Den Baltiske Issøs ca. 10.000 år gamle kystlinie tydeligst kan ses på Bornholm”.

 

Butzbach redegjorde indgående om denne sikring af landskabet for eftertiden og henviste i øvrigt til den informationstavle, der er anbragt ved indgangen til fredningen.

Han mente, at den i meget klare vendinger fortæller om det væsentlige i denne historie, nemlig, at de geologiske og udsigtsmæssige værdier er så væsentlige, at en opretholdelse af disse på længere sigt ikke bør afhænge af de til alle tider gældende planretningslinier!

Således orienteret og beroliget kunne deltagerne forlade ekskursionen med en sikkerhed for, at udsigten fra Borrelyngvejen på intet tidspunkt vil kunne forringes af kommende generationers skalten og valten med landskabet.

Nu ved man bedre, hvorfor der inde i Hasle er nogle veje, der hedder ”noget med bakke”, som ”Møllebakken”, ”Dambakken” og ”Ellebakken” – de er bygget ovenpå den gamle Baltiske Issø-skrænt!