Nyhed

Der står jo ingen selvlysende skilte.

- så det er ikke til at se det, hvis man ikke lige ved det: Hvor mange af Bornholms dejlige steder, der er sikret gennem fredninger. Ikke alle, men mange er rejst af Danmarks Naturfredningsforening. Madsebakke, Svartingedalen, (her er billedet fra) den store fri udsigt nord for Hasle by osv…

Du kan se, hvor de er og læse om alle de Bornholmske fredninger her.


D. 24. januar fremsætter DF beslutningsforslaget, som hvis det vedtages, radikalt vil ændre DNs ret til at starte en fredningssag. 

Her er link til alt om DN og fredninger og til den underskriftindsamling, som til dato har samlet godt 30.000 underskrifter. Også din?

Fakta om fredninger:

• Thorvald Stauning gav i 1937 civilsamfundsorganisationer mulighed for at rejse fredningssager. Det gjorde han ud fra den begrundelse, at der skulle sikres en part i fredningssystemet, som udelukkende varetog naturens interesse.
• Siden 1937 er der gennemført ca. 4000 fredninger. Heraf er 378 fredninger egentlige biodiversitetsfredninger - dvs. fredninger, der beskytter konkrete arter.
• Danmarks Naturfredningsforening kan kun foreslå fredninger. Beslutningen om fredninger træffes af repræsentanter fra kommune, stat og en uafhængig dommer i de lokale fredningsnævn.
• Syv ud af ti fredninger var sandsynligvis aldrig blevet gennemført, hvis foreningen ikke havde haft mulighed for at forslå fredninger til fredningsnævnene på eget initiativ. Det gælder f.eks. kendte naturområder som Skagens Gren, Brorfelde Observatoriebakke og de op imod 3000 år gamle helleristninger ved Madsebakke på Bornholm.
• Afgørelser fra Fredningsnævnet kan altid påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet, der består af en juridisk formand, to landsdommere samt fire politikere.
• Danmark er det land i EU med mindst beskyttet natur.

 

Melet kodriver, et bornholmsk klenodie!
- foto Finn Hansen

Melet Kodriver er fredet. Den må ikke plukkes, graves op, samles ind eller ødelægges.

De fleste af dens voksesteder er beskyttede efter  § 3 i naturbeskyttelsesloven .