Stjerneskud

I disse dage tæt på Sankt Laurentius’ dag den 10. august passerer Jorden nemlig gennem en stor meteorsværm, og det kan resultere i, at man kan notere op til 150-200 stjerneskud i timen.

De meteorer, der viser sig i en meteorsværm synes at udstråle fra samme punkt på himlen. Denne illusion skyldes perspektivet, og kan sammenlignes med en jernbane, hvor skinnerne synes at løbe sammen i det fjerne. Normalt har meteorsværme navn efter det stjernebillede, hvorfra de synes at udstråle som f.eks. her i midten af august Perseus og til dels Cassiopeja.

Perseiderne er en af de store årlige tilbagevendende meteorsværme, og det er fordi jorden på det her tidspunkt passerer igennem resterne af kometen Swift-Tuttle. Hver gang Jorden flyver igennem den her støvsky efterladt af kometen, vil støvkornene trænge ind i Jordens atmosfære og danne stjerneskud.

Lederen af turen, Naturvejleder Hans-Jørgen Olsen havde taget sine forholdsregler mod vejrliget og inviteret til et lille foredrag om sommerens stjernetegn på himmelhvælvet i almindelighed og stjerneskud i særdeleshed.

Det er nemlig ikke kun her på sensommeren, at man kan opleve disse magiske eksplosioner på himlen, når støv eller partikler fra forskellige himmellegemer farer ind i jordens atmosfære og brænder op.

Således Quadrantiderne, der udspringer fra stjernetegnet Bjørnevogteren og som normalt er synlige mellem 28. december og 6. januar med en stærkt forøget aktivitet omkring 3. januar.

Lyriderne udspringer fra stjernetegnene Herkules og Lyren og varer fra 16. til 25. april med et maksimum omkring 21./22. April.

Orioniderne har deres udspring i Orion og er opstået som følge af resterne af Halleys komet og forekommer mellem 2. oktober og 7. november, med et højdepunkt den 21. oktober.

Leoniderne med udspring i Løven ses normalt mellem 14. og 21. november med et maksimalt antal den 17. november.

Geminiderne med udspring i Tvillingerne er aktive i perioden fra 7. til 17. december og topper omkring 13. december.

Efter et kort kig til himlen efter denne informative gennemgang af hændelser på himmelhvælvet over året måtte man konstatere, at skydækket fortsat var for omfattende til at opnå en samlet oversigt over stjernetegn og stjerneskud.

I stedet for afsluttede Hans Jørgen aftenen med en gennemgang af stjernetegnet Store Bjørn, i hvilket bl.a. den såkaldte Karlsvognen indgår.

Tekst Finn Hansen, billede sakset fra nettet