Naturen på Bornholm, det allervigtigste!

Vallensgård og Kærgårds moser er et stort naturgenopretningsprojekt som skal genskabe det, der engang var Bornholms største indlandssø. Du kan læse meget mere om området på Naturstyrelsen egen hjemmeside om Ekkodalens moser

Bornholm er kun 588 kvadratkilometer stor, men øen har trods sin beskedne størrelse en meget stor variation i geologi, landskaber og biologi. Bornholms klima er anderledes. Foråret kommer senere, og eftersommeren er varmere og længere end i resten af Danmark. Det skyldes øens beliggenhed i Østersøen.

Bornholm og Ertholmene er de eneste steder i Danmark, hvor grundfjeldet når helt op til overfladen. Det har f.eks. ved Helligdomsklipperne skabt dramatiske kyster med lodrette klipper og dybe indskæringer. Bornholm er en horst, dvs. en del af jordskopen, der langs sprækker er hævet i forhold til omgivelserne.

Dueodde er et klitlandskab, opstået ved sandflugt hen over strandvolde. En stor del af området er dækket af en klitplantage. Hammeren er Bornholms forbjerg mod nord. En stor rundklippe formet af istidens gletchere. Hammerknuden afgrænses mod syd af en bred sprækkedal. I dalens dybeste del ligger Hammersøen, og syd for denne slotslyngen med middelalderfæstningen Hammershus. I dette område findes de stejleste klippekyster på Bornholm. Indtil 1967 blev der brudt granit på Hammeren, og derved opstod Opalsøen og Krystalsøerne.

Hele Bornholm var oprindeligt dækket af løvskov, som efterhånden blev ryddet for at gøre plads til agerbrug.

Almindingen, der er plantet på tidligere tiders højlyng, er en stor, blandet og højtbeliggende skov. Stejle og dybe sprækkedale f.eks. Ekkodalen og Døndalen er karakteristiske for det central- og nordbornholmske landskab.

PÅ 367 TURE I BORNHOLMS NATUR

Her kan du takket være Finn Hansens fine bog og især på hans store næsten alt omfattende hjemmeside få mere at vide om spændende steder i den bornholmske natur. Gå til hjemmesiden.

Herunder kan du læse nogle af de tanker, vi i DN Bornholm gør os om fremtidens natur på Bornholm:

Udspil om biodiversitet på Bornholm - ideer til naturpakke

- Bornholms Grønne Bølge og to nye naturnationalparker 

Regeringen har valgt at sætte natur og biodiversitet højt på den politiske dagsorden.
I regeringens grundlag, det såkaldte forståelsespapir Retfærdig retning for Danmark 25. juni 2019, står om natur og biodiversitet:

"Vi står ikke alene i en klimakrise. Vi står også i en biodiversitetskrise og en krise for vores miljø og natur. Mere end 2.000 plante- og dyrearter alene i Danmark er i fare for at forsvinde."

"En ny regering skal føre en bæredygtig politik, hvor Danmark igen tager lederskab for den grønne omstilling, hæver ambitionerne for klima, miljø og natur markant og som sikrer, at Danmark lever op til Paris-aftalen.

Det er den absolut vigtigste opgave, som verden står over for. En ny regering vil have den ambition at være blandt de regeringer i verden, der gør mest – både herhjemme og internationalt – for at modvirke klimaforandringerne og forringelserne af vores miljø og natur. For at nå de mål er der behov for en meget omfattende indsats i hele regeringsperioden, som samtidig skal ske på en social afbalanceret måde."

"Der er brug for mere urørt skov og flere sammenhængende naturområder, hvor naturen får plads til at udbrede sig på mere naturlige præmisser end i dag. En biodiversitetspakke skal give biodiversiteten bedre vilkår i Danmark. Planen skal indeholde klare målsætninger for, hvor meget af Danmarks areal, der skal disponeres til natur som naturzoner (inkl. urørt skov og naturnationalparker), samt konkrete initiativer, der skal sikre, at målsætningerne nås."

Danmarks Naturfredningsforening har et mål om, at 30 % af Danmarks landareal i 2030 skal være beskyttet natur, hvor biodiversitet er øverste mål. Heraf skal 2/3, altså 20 % af Danmark areal, være vilde områder, hvor vi giver naturen lov til at udfolde sig frit, mens 1/3, altså 10 % af Danmarks areal, kan være ekstensivt udnyttet til græsning, slæt og skovning, men også med biodiversitet som øverste mål.

På den baggrund har Danmarks Naturfredningsforening Bornholm nogle overordnede visioner om Bornholms natur og Bornholms Grønne Bølge, herunder forslag om to naturnationalparker (som vi i visionen kalder nationalparker, da vi forventer, at det bliver den officielle betegnelse, hvis parkerne bliver realiseret).

Udvikling af Bornholms natur og noget om Bornholms Grønne Bølge

En rig og varieret natur er et af de største aktiver for både bornholmerne øens mange turister. Derfor er det afgørende at passe på de værdier, vi har, og genskabe god natur over hele Bornholm, hvor det er muligt. Der er mange naturområder, der kan forvaltes bedre og mange steder, der med fordel kan omdannes til naturområder, fordi de er for våde, tørre, skrånende, stenede, sandede eller af andre grunde ikke særlig egnede til dyrkning.
Cirka 23 % af Bornholm er skov, hvilket er betydeligt mere end de omkring 14,5 %, der er gennemsnittet for Danmark. Skovene ligger især omkring de klipperige og kuperede højdedrag, som strækker sig som en grøn bølge fra Hammerknuden og Slotslyngen over Olsker, Rutsker Højlyng og Rø Plantage mod syd til Almindingen og derfra videre mod øst til Paradisbakkerne. Og den grønne bølge kan med blot en anelse kreativitet forlænges videre sydpå via Slamrebjerg og naturreservaterne Nexø Sydstrand og Hundsemyr til eksotiske Dueodde.

Den grønne bølge omfatter med sit højtliggende terræn mange kilder og vandskel, hvor bække og åer springer ud og strømmer i alle retninger mod de bornholmske kyster. Som landskabselement har den grønne bølge de senere år tiltrukket sig opmærksomhed som planlægningsgrundlag for mere natur med bedre forhold for både biodiversitet og mennesker, med muligheder for ny natur, mere friluftsliv og naturoplevelser i form af vandreture og cykelture.
Den grønne bølge har været genstand for studier i landskabsforvaltning og planlægning ved Københavns Universitet, og i 2019 bevilgede Nordeafonden midler til en etårig forundersøgelse omkring den grønne bølges udviklingsmuligheder. Forprojektet, "Bornholms Grønne Bølge", er i gang med Bornholms Regionskommune som projektholder og med Naturstyrelsen Bornholm, Bornholms Landbrug og Fødevarer, Destination Bornholm og Danmarks Naturfredningsforening Bornholm som partnere.

Særlig interesse knytter sig i den forbindelse til "Bornholms Grønne Bølge" ud fra det princip, at man dels får de bedste resultater af naturgenopretning i områder, hvor der er relativ god natur i forvejen, så arterne kan kolonisere de nye steder, dels bidrager til at skabe store, sammenhængende områder, som mennesker og dyr kan færdes i.
Derfor forventer vi i Danmarks Naturfredningsforening Bornholm i særlig grad at prioritere naturbeskyttelse i den grønne bølge i forlængelse af de igangværende forundersøgelser og i fortsat tæt samarbejde med partnerne.
Allerede nu vil vi dog foreslå to projekter, som kan søsættes, fordi det vedrører områder i offentlig eje: Almindingen og Nordvestbornholm som kommende naturnationalparker, dvs. naturrige nationalparker.
Regeringen har ikke skrevet noget konkret om antallet af naturnationalparker, men op til valget i juni 2019 var Socialdemokratiets valgløfte at arbejde for 15 nye vilde naturnationalparker på statens og kommunernes arealer med et areal tilsammen på størrelse med Bornholm, altså 588 kvadratkilometer.

Her i år 2020 kommer natur og biodiversitet på dagsordenen politisk med biodiversitetspakken og folkeligt med DR1's TV-serier om den danske natur. I tilknytning til klimakrisen og klimaloven, er det også blevet tydelig, at det harmoner godt med udlæg af store område til vild natur og etablering af skov. Det gavner nemlig ikke blot klimaet, men også biodiversiteten.

Vores forslag skal også ses i det lys.

Forslag om "Nationalpark Almindingen"

På Bornholm har Almindingen alt, hvad der skal til at for at kunne blive en storslået, naturrig og oplevelsesrig nationalpark. Den statsejede del ligger nærmest lige til højrebenet.
Almindingen udgør sammen med forskellige plantager og Paradisbakkerne et af Danmarks største sammenhængende skovområder. Lidt under halvdelen, omkring 26 kvadratkilometer, er ejet af staten og er den ældste del af skovområdet. En lille smule af statens område har været skov i mange hundrede år, og der findes enkelte ege med anslåede aldre på 6-700 år i nærheden af Christianshøj. Men det meste af Almindingen var hede, græs, klipper og mose indtil år 1800, hvor Hans Rømer blev sat i spidsen for at genrejse den skov, der var forsvundet.

Statens del af Almindingen omfatter de højeste dele af Bornholm omkring Rytterknægten, som med sine 162 meter over havet er det højeste punkt i Danmark uden for Jylland. Dertil kommer Ekkodalen og tilhørende moser, der er købt op for nylig, samt store områder mod øst omkring Bastemose, Svinemose og andre moser og sumpe.
Beliggenheden i højden betyder, at det regner mere og er lidt køligere i Almindingen end på resten af Bornholm, og om vinteren er der tit tåge, fordi skybasis ligger i 100-150 meters højde. Tågen fortætter, så der falder ekstra "regn" fra træernes grene. De store nedbørsmængder og skovdækket betyder, at vandet her i Bornholms højdedrag pibler frem som klare kilder, fordeler sig og strømmer ud over øen i alle retninger. Fem af Bornholms største vandløb har deres udspring i den statsejede del af Almindingen.

Det er en vigtig erkendelse og yderst veldokumenteret, at vild dansk natur behøver store vilde planteædere og naturlige vandstandsforhold, hvis den skal opretholde eller genudvikle en rig biodiversitet. De store dyr og vandet skaber forstyrrelse og dynamik. Bæverne skaber enge og damme. Bison, vildheste, okser, svin og hjortearter skaber lysninger og forstyrrelser og lort og lig, og vandet skaber sumpe, kær og moser, der pletvist holder skoven væk. Alt dette giver en enorm variation af liv.
Det er krævende at skabe vild natur i Danmark, og vi får ikke vild natur uden visse kompromisser. Det skyldes, at hovedparten af Danmark er intensivt landbrug, skovbrug, byer, bebyggelse og anlæg. Her går det ikke med horder af store dyr. Og i den vilde natur går det ikke uden horder af vilde dyr. Problemet i Danmark er, at de store, vilde planteædere ikke vil holde sig til og udføre deres funktion i de relativt små naturområder, men søger ud i markernes spisekammer. Det dur ikke - hverken for landbruget eller den vilde natur.
Derfor sætter man i stigende grad hegn op for i princippet dels at beskytte vore afgrøder mod naturens store, vilde dyr, dels at sikre, at de store dyr gør det, de skal gøre for at sikre og genskabe biodiversiteten. Kun på øer med vild natur og i meget store landområde på flere tusinde kvadratkilometer behøver man ikke hegn. På Bornholm er hegn en nødvendighed, hvis vi både vil have vild natur og landbrug. Derfor endte det også med, at de europæiske bisoner ikke kom til at leve frit som en vildtart på øen, men under hegn.
Hvis de store planteædere under hegn skal gavne natur og biodiversitet, er det afgørende, at de ikke bliver fodret. Fodring tilfører næringsstoffer og, mere alvorligt, bevirker, at de store dyr ikke æder knopper, grene, buske, bark og vissent græs om vinteren og dermed ikke gør det, der fremmer biodiversiteten. Samtidig kan vinterfodring bevirke, at der kommer så mange dyr, at blomster, bier og sommerfugle forsvinder om sommeren, fordi dyrene æder blomsterne op.
I rigtig, vild natur uden hegn vil store rovdyr som ulve, løver, leoparder osv. regulere bestandene af store planteædere, men i de relativt små hegnede områder på under 100 kvadratkilometer, der som regel vil være tale om i Danmark, er der ikke plads til store rovdyr. Derfor må man regulere de store planteædere, når de begynder at blive for mange.

I forhold til alt dette, klimaet og regeringens visioner om natur og biodiversitet, er den statsejede del af Almindingen et af de mest oplagte steder i Danmark at gøre til nationalpark. Bisonerne er der allerede, og i en ny og større indhegning, som Naturstyrelsen politisk har fået grønt lys for, vil der også kunne være andre store arter af planteædere.

Naturgenopretningen i den statsejede del af Almindingen er allerede i fuld gang. Vandstanden er hævet ved opstemning af drængrøfter flere steder, og det er besluttet at lægge omkring 1/5 af området ud som urørt. Derfor vil det være enkelt og naturligt at udlægge store dele eller hele området til vild natur.
Skal der være både europæisk bison, krondyr og måske elg i den nye, større indhegningen, kæves et kraftigt ca. to meter højt vildthegn som det, der nu er omkring Bisonskoven. Det er indrettet, så det tillader passage af mindre pattedyr fra rådyr og nedefter. Udenlandske erfaringer har vist, at bison, vildhest og vildkvæg alene ikke kræver et højt vildthegn, men blot et elhegn på 1,2 meter med 3 tråde. Det kan de bornholmske rådyr og dådyr let springe over.

Endelig kan man gå sammen med Bornholms Regionskommune om helt eller delvist at inkludere kommunens dele af Almindingen og invitere interesserede private lodsejere med i det omfang, der er finansiering.
Udlæg af Almindingen til nationalpark med hovedfokus på vild natur og biodiversitet vil betyde et stop eller næsten stop for plantning af træer og gradvist stop for skovning. En del steder med ensaldrende plantage vil det dog være ønskeligt med fældning i nogle årtier fremover, inden arealerne kan overgå til helt vild natur. På grund af besparelse til nyplantning og indtægter fra fortsat skovning vil der formentlig være en fornuftig økonomi i omstillingsprocessen.
De store dyr bag hegn, som udover bison oplagt kunne omfatte vildhestelignene hestetyper samt egnede kvægracer, elg og krondyr af bornholmsk afstamning (fra Jægersborg Dyrehave), kan præge området ved at skabe dynamik og lysninger, men visse steder kan det være nødvendigt at supplere med lidt rydning af vedplanter for at sikre udsyn, for eksempel på Lilleborg, Gamleborg og i bunden af Ekkodalen.

Almindingen er allerede udlagt som beskyttet natur under EUs naturnetværk, Natura 2000, selv om størstedelen af området faktisk ikke eller kun delvist lever op til kriterierne. Den status skal forbedres, og det er muligt, hvis man gradvist afvikler skovdriften og lader område blive mere vild natur.
Mange naturforkæmpere, blandt andet idehistoriker, forfatter og medlem af DNs hovedbestyrelse, Rune Engelbreth Larsen, har peget på Almindingen som et af de oplagte steder, hvor man kan skabe mere vild natur i Danmark.
På baggrund af FNs og Danmarks mål om, at mindst 17 % af landet skal være natur, med afsæt i den allerede igangværende udvikling i Almindingen og udgangspunkt i, at arealet er udlagt som Natura 2000 område, hvor status skal forbedres, foreslår Danmarks Naturfredningsforening Bornholm, at den statslige del af Almindingen bliver nationalpark med bison, vildheste og evt. andre store planteædere, genopretning at naturlig vandstand, øjeblikkeligt stop for traditionel skovplantning og gradvist stop for hugst bortset fra visse steder for udsigt og særlige biodiversitetshensyn samt langs store veje af hensyn til trafiksikkerhed.

Skovridergården i Ekkodalen, Rømersdal, kunne være et naturlig administrationscenter for nationalparken.
Vi er overbevist om, at en nationalpark, som omfatter Bornholms højest beliggende landskabspartier i Almindingen midt på øen, både vil blive en ikonisk og storslået attraktion og til umådelig gavn for biodiversiteten.

Forslag om "Nationalpark Nordvestbornholm"

Hammerknuden, Hammersø, Hammersholm, Langebjerg, Madsebakke, Hammershus, Slotslyngen og Ringebakker frem til og med Jons Kapel udgør tilsammen et enestående rigt natur- og fortidsmindeområde, der næsten 100 % er i offentligt eje.
Der er en omfattende turisme på grund af Hammershus og den storslåede natur, og derfor har Nordvestbornholm gennem nogen tid også været i søgelyset som en mulig mindre nationalpark.
Med det nye oplæg fra regeringen må området siges af været nærmest grydeklart til at blive en af 15 nye naturnationalparker. Det er med et samlet areal på 10-15 kvadratkilometer arealmæssigt lille, men hvad det ikke har i størrelse, har det i indhold. Naturen er dramatisk og varieret og mængden af fortidsminder er kolossalt med Hammershus om omgivende natur som ikonisk for Bornholm.

Hammerknuden, Hammershusknuden og store områder i Slotslyngen og omkring Hammersholm er allerede hegnet og drives ekstensivt. I takt med de nye erfaringer, der for tiden gøres med store planteædere til fremme af biodiversitet, vil det være oplagt at ændre græsningen til ekstensiv helårsgræsning uden fodring på de fleste arealer. Hvis der kan findes finansiering, vil det desuden være oplagt at invitere interesserede private lodsejere til at bidrage med områder til nationalparken. Hovedbygningen på Hammersholm, som er fredet, ejet af staten, står ubrugt hen og skal sættes i stand, kunne blive et naturligt center for nationalparken.

I tilknytning til de eksisterende naturområder i offentligt eje er det - som nævnt - oplagt at arbejde med naturgenopretning i det omfang, der er midler til det og private lodsejere, der er interesserede i at være med. Men det er ingen forudsætning for, at de to  naturnationalparker kan etableres.

Danmark Naturfredningsforening Bornholm

Marts, 2020