Opråb om vores hav

Her fra DN Bornholm skal lyde en stor TAK til de mange, som var mødt op til vores foredrag med Professor Stiig Markager samt foreningens årsmøde d. 16. november på højskolen.

Hovedkonklusionerne i Stiig Markagers præsentation ”Østersøen – vores fælles (døde) hav” var:

Østersøens lider kolossalt under algevækst og iltsvind forårsaget af rådnende alger. Og årsagen er høje udledninger af fosfor og kvælstoft gennem årtier. Der skete store reduktioner i 90’erne, fordi man blev meget bedre til at rense spildevand fra kloaker ligesom landbruget reducerede udledninger. De sidste godt 10 år er udviklingen gået i stå. Ja, det ser endda ud til at udledningerne fra Bornholm er steget de sidste ca. 10 år. (se figur) 70% af kvælstofudledningen kommer i Danmark fra landbrug.

Selvom Bornholms udledninger er meget små i det store billede (1,8 promille), så er det vigtigt for hele samarbejdet i regionen, at vi på Bornholms også reducerer vores udledninger idet de ligger helt i top! Gennemsnitligt udledes der 7,5 kg N/ha i Østersøregionen. Fra Bornholm udledes 17,6 kg N/ha.

Der er andre ting, som er en udfordring for fx torskebestanden end iltsvindet, der slår torskeynglens fødekilder ihjel - herunder overfiskning og leverparasitter fra sæler. De tynde torsk kan simpelthen ikke særlig godt tåle sygdomme og snyltere. Torskebestanden i Østersøen er således kollapset.

Hvad skal der til for at rette op på miseren?

Der skal i hele Danmark udtages landbrugsjord. Ifølge Stiig Markager taler vi om 400.000-800.000 ha. De Bornholmske forhold er særlige idet vi overalt på øen ligger meget tæt på havet, hvilket betyder, at kvælstoffet i gødning ikke når at ”afgasse” inden det når havet, hvor det så fremkalder en opblomstring af alger og efterlader en mørk og død havbund dækket af et hvidt liglagen. På Bornholm bør vi derfor ifølge professoren stoppe med at dyrke den jord, der ligger tættest på havet ligesom vi bør afholde os fra at dræne og dyrke ådalene. Stiig Markager slår til lyd for, at vi på Bornholm overvejer om øen overhovedet er egnet til at have intensiv svineproduktion.

Vi takker Stiig Markager for den meget informative præsentation og stof til eftertanke. Det kom også til udtryk fra dem, der var til stede fra BLF. Her kom det bl.a. frem, at der p.t. er nye vandmiljøplaner, som skal reducere udledningen af næringsstoffer fra landbruget kraftigt. Værktøjerne er bl.a. mini-vådområder og genetablering af våde enge. Begge indsatser er ifølge Stiig Markager helt rigtige at tage i brug, hvis vi skal reducere udledningen af kvælstof.

Udfordringen for landbruget er bl.a. at etableringen af våde enge (sløjfning af dræn) samt mini-vådområder alt sammen kræver godkendelser i kommunen, som ifølge Frederik Tolstrup (BLF) slet ikke er gearet til at håndtere den sagsmængde, der er en forudsætning for at lykkes med de reduktioner, der kræves. Den bekymring deler vi hos DN Bornholm. Det gælder også når vi taler om tilladelser og opfølgning på etablering af ny spildevandsrensning på ejendomme, der i dag ikke er på offentlig kloak på Bornholm. Kommunen står altså alt i alt med en kæmpe opgave for, at vi på Bornholm kan lykkes med at reducere vores påvirkning af miljøet i Østersøen. Selvom vores udledninger i det samlede billede for hele Østersøen er meget lille, så er der ifølge Stiig Markager gevinster at hente meget hurtigt i de kystnære områder ved vores strande.

Her fra DN Bornholm skal lyde et håb om, at de gode kræfter på øen – Landbruget, Kommunen og alle os, der elsker vores unikke natur og hav, kan forenes i et langt sejt træk, der kan sikre Bornholms fremtid som et sted, hvor vi kan producere fødevarer i større pagt med naturen til glæde for nuværende og kommende generationer.