KRONIK: Det Bornholmske Højland – en historisk mulighed for naturen

Af: Michael Stoltze og Helle Bay Eriksen, Danmarks Naturfredningsforening Bornholm

Bornholm står ved begyndelsen til noget historisk. Den lokale grønne trepart – Bornholms Regionskommune, Bornholms Landbrug & Fødevarer, Naturstyrelsen og Danmarks Naturfredningsforening Bornholm – er netop blevet enige om Det Bornholmske Højland som udpegningsområde i den nationale aftale om et grønnere Danmark.

Der er tale om et areal på knap 13.000 hektar midt på øen, hvoraf ca, 3.000 hektar landbrugsjord på sigt kan tages ud af drift og i stedet blive til natur. Hvis vi lykkes med at realisere projektet, vil det betyde et markant og sammenhængende naturområde i hjertet af Bornholm – til gavn for biodiversiteten, for vandmiljøet og for os alle.

En stærk alliance

Det særlige ved projektet er ikke kun størrelsen, men samarbejdet. Landbrug og Fødevarer Bornholm, kommunen og Danmarks Naturfredningsforening står skulder ved skulder om visionen. Vi har lagt forskellene til side og er blevet enige om, at netop dette område rummer de bedste forudsætninger for at skabe et signaturprojekt, som kan tiltrække millioner af kroner i fondsmidler.

For Bornholm er det afgørende: Mens resten af landet får adgang til de mange milliarder kroner, der er øremærket til reduktion af kvælstofudledning, står vi udenfor på grund af den særlige aftale, der blev lavet for Bornholm. Og selvom vi i DN Bornholm ikke synes, at det var den rigtige beslutning, så er faktum, at der først kommer kvælstof-reduktionsmål for landbruget på Bornholm, når der er lavet en såkaldt interkalibrerings-aftale med Tyskland og Sverige om fælles mål. Først når der kommer reduktionsmål for Bornholm, kan vi forvente at få adgang til statens midler.  

Netop derfor er det klogt, at vi har valgt at satse på et projekt, som kan tiltrække fondsmidler. Det Bornholmske Højland er Bornholms stærkest mulige kort i konkurrencen med andre visionære planer for naturgenopretning.

Hvorfor Højlandet?

Det Bornholmske Højland dækker den grønne ryg, der strækker sig fra Almindingen til Hammerknuden. Her finder vi noget af Danmarks mest enestående natur: gamle skove, sprækkedale, klipper, vandløb og en variation, som rummer et væld af arter – også arter, der er sjældne så som løvfrøen, perlemorssommerfugle og hylde-gøgeurt.

Samtidig er området præget af landbrugsarealer med lav retention, dvs. jorder, der ikke holder på næringsstofferne. Det gør det særligt oplagt at tage marker ud af drift her: kvælstofudledningen til havmiljøet mindskes, og vi får en dobbelt gevinst, fordi vi samtidig binder kulstof og skaber nye levesteder.

Når dræningen ophører, vil de højtliggende arealer holde længere på vandet og frigive det langsomt som kilder til vandløb og drikkevandsmagasiner. Det betyder både renere grundvand og mere stabile vandføringer – noget, Bornholm har hårdt brug for i en tid med klimaforandringer.

Frivillighed og samarbejde

Projektet bygger på frivillighed. Ingen jordejere bliver tvunget til at udtage jord. Tværtimod er det afgørende for succes, at lodsejere føler sig hørt, respekteret og får mulighed for at indgå aftaler på fair vilkår.

Treparten har allerede sendt breve til lodsejere i området for at orientere om planerne. Derudover inviteres borgere og interesserede til informationsmøde den 20. oktober på Campus Bornholm. Her vil vi fortælle mere om visionen og de næste skridt.

Et grønt investeringsprojekt

Vi kalder det et signaturprojekt, fordi det ikke kun er et bornholmsk anliggende, men også et projekt af national betydning. Novo Nordisk Fonden har meldt sig klar med 10 milliarder kroner – primært til store naturprojekter i Danmark. Andre fonde står også klar til at hjælpe Trepartsaftalen på vej til et grønnere Danmark.

Det Bornholmske Højland har alle de kvaliteter, der skal til for at blive en del af denne satsning: et stort, sammenhængende område; høj biologisk værdi; potentiale for reduktion af næringsstofudledning; og stærk lokal forankring.

Hvis vi lykkes, vil projektet ikke bare være et vigtigt skridt for biodiversiteten, men også en investering i turisme, friluftsliv og Bornholms grønne profil. Flere og bedre naturoplevelser vil gavne både lokale og besøgende.

En historisk chance

Vi står med en historisk chance for at sikre Bornholms natur – ikke kun for os, men for kommende generationer. Det kræver, at vi tør tænke stort, at vi samarbejder på tværs af interesser, og at vi som borgere bakker op, når vi får mulighed for at sige vores mening.

Det Bornholmske Højland kan blive et grønt vartegn for vores ø. En arv vi giver videre – rigere, vildere og mere bæredygtig end den, vi selv modtog.

Lad os gribe chancen nu.

Kronik bragt i Bornholms Tidende den 7. november 2025

Vi skal ikke være svinebundet
Bornholm fortjener en fremtid, hvor erhvervsliv, kultur og natur blomstrer og svinger sammen i god balance

Af: Michael Stoltze, biolog og bestyrelsesmedlem i Danmarks Naturfredningsforening Bornholm     

Med en skrantende økonomi, sociale problemer, lægemangel, et dødt fiskeri og en forventning om et faldende folketal, kan man godt frygte en svær fremtid for Bornholm. Der sker imidlertid mange interessante ting på Bornholm for tiden, og en lys fremtid for øen er indenfor rækkevidde. Der er store muligheder i den grønne opstilling, hvor vi er i fuld gang i forhold til både energi og produktion. Vi kan vende udviklingen til gavn for øens økonomi og miljø, hvis vi arbejder respektfuldt sammen og til fulde udnytter de fordele, vi har i kraft af vores beliggenhed midt i Østersøen, størrelse og rige kultur og natur. De fordele skal vi være bevidste om og hæge om som grundpiller.
                     
Beliggenhed, størrelse og folketal
Bornholm har en ikonisk, kompakt form og beliggenhed midt i Østersøen, og med sine 588 kvadratkilometer er størrelsen overskuelig. Befolkningstætheden er under halvdelen af gennemsnittet i Danmark. Vi har plads nok og kan både leve af, hvad vi producerer, tjene penge på at eksportere et overskud og gøre det bæredygtigt. Folketallet på cirka 39.000 må helst ikke falde for meget. Et sundt mål kunne være at tilstræbe en fastboende befolkning på omkring 40.000.
 
Kultur
Bornholm har en stærk kultur med landbrug og fødevarer, skovbrug, stenindustri, kunst, kunsthåndværk og musik. Og vi har enestående kulturminder i form af blandt andet rundkirkerne, Hammershus, fæstningsværket Christiansø, guldgubber, solsten og de mange og rige levn fra kulturer gennem de sidste mere end 10.000 år. På museumsområdet markerer Bornholm sig også flot med Bornholms Kunstmuseum, NaturBornholm og det kommende Bornholms Museum midt i Nexø. Det bliver en smuk treenighed af kunst, natur og kulturhistorie.

Natur
Naturen er utrolig varieret og det trækplaster, der står øverst på turisternes liste. I dansk sammenhæng er Bornholm enestående på grund af den dominerende klippegrund og de geologiske lag fra urtid til nutid. Fra Ekkodalen til Boderne pløjer Læsåen sig således gennem 1.700 millioner år af Jordens historie. Bornholm er den højeste af Danmarks øer. Terrænet når 162 meter over havet, og et betydeligt areal når over 100 meter. De højeste dele af øen får væsentligt mere regn og sne end kysterne og er tit indhyllet i lave skyer. Somrene er de mest solrige i Danmark, og den østligste del af øen og Christiansø er blandt de tørreste steder i landet. Omkring 30 % af Bornholm er natur eller plantage, og på Dueodde findes det fineste og hvideste sand i Danmark.

Problemer
På grund af forurening og overfiskeri er Østersøen kollapset som økosystem. Havområdet er hårdt ramt af iltsvind, og fiskeriet, der for 50 år siden var et af øens vigtigste erhverv, er fuldstændigt brudt sammen. Det er en ufattelig tragedie. Øens store animalske produktion giver en række problemer. Det tidligere meget rige blomsterflor og sommerfugleliv er blevet fattigere på grund af manglede græsning og alt for mange næringsstoffer, som får enge og overdrev til at gro til. Dræning har ført til, at de mange små vandløb ofte tørrer helt eller delvist ud om sommeren, så ørrederne forsvinder.

Løsninger: Mere natur, færre svin, flere græssende dyr, nyt slagteri og bæredygtigt fiskeri    
Naturnationalparken og realiseringen af trepartaftalen vil føre til rigere natur, renere drikkevand og sikkert flere og endnu gladere turister. Det dyrkede agerland forventes at gå fra nu cirka 60 % til omkring 50 % af Bornholms areal om 10 til 20 år. Derfor, og fordi landbruget skal være mere bæredygtigt, må Bornholm reducere sin animalske produktion. Øens eneste slagteri kan kun slagte svin, og vi er bundet af en 11 år gammel aftale om at producere så mange svin, at Bornholm i forhold til areal er et af de mest svineintensive områder i Danmark. Vi er bogstaveligt talt svinebundet.
     Det skal ændres. Bornholm har brug et slagteri, som kan slagte mange slags husdyr og har en passende størrelse, der kan justeres i takt med, at Bornholm skruer kødproduktionen ned til et passende niveau og op for den mere bæredygtige plantefødeproduktion, som i øvrigt vil kunne mætte mange flere mennesker end kødindustrien.
     Fiskeri som for 50 år siden kommer næppe igen, men overfladefisk som sild og navnlig brisling kan allerede nu fiskes og bruges til gode og sunde fødevarer. Det gør vi bare ikke. I stedet indfanger nogle få, gigantiske skibe alt for effektivt brisling til industri, hvor fiskene bliver brugt til foder. Det er spild af god og sund menneskeføde. Brislingerne bliver landet i Nexø Havn. Lad os stoppe industrifiskeriet og indføre en bæredygtig produktion af sild og brisling til konsum på Bornholm. Det kunne blive en naturlig og interessant del af Bornholms kendetegn som fødevareø.

Vi skal ikke være svinebundet. Vi skal være fri og udvikle en rig og sund ø. Det håber vi i DN, at hele Bornholm vil samarbejde om på tværs af partier og særinteresser.

Bornholm kan – og bør – blive Danmarks grønneste ø

 Debatindlæg bragt i Bornholms Tidenden den. 5. november 2025, af: Helle Bay Eriksen forkvinde & Bjarne Biggas, Danmarks Naturfredningsforening Bornholm

Bornholm satte engang barren højt: Vi ville være Danmarks mest økologiske kommune – med 20 procent økologisk landbrug i 2025. Men i dag, hvor målet burde være nået, er virkeligheden en anden: Kun omkring 6 procent af landbruget på Bornholm drives økologisk. Det er næsten halvt så meget som landsgennemsnittet.
Endnu en gang står vi altså med en bornholmsk politik, der blev vedtaget med flotte ord – men hurtigt glemt i praksis.

Økologi handler om meget mere end mad

Vi i Danmarks Naturfredningsforening ser økologien som en uomgængelig del af den grønne omstilling. Det handler ikke kun om madkvalitet, men om miljø, drikkevand, sundhed og klima.                                                                                                                          

Et økologisk landbrug uden gift og kunstgødning betyder:

• Mindre kvælstofudledning til vandmiljøet
• Renere grundvand
• Flere vilde planter og dyr i landbrugslandet

Det er veldokumenteret, at konventionelt landbrug påfører samfundet store omkostninger – fra lukkede drikkevandsboringer til sundhedsudgifter og forurenede havmiljøer. Det er derfor ikke et spørgsmål om idealisme – det er sund fornuft.

Hvad kan vi gøre lokalt?

Kommunen kan ikke ændre EU’s landbrugspolitik – men den kan tage ansvar på hjemmebane. Her er to ting, Bornholms politikere kan beslutte allerede nu:

1. Brug Bornholms økologiske eller usprøjtede produkter i alle offentlige køkkener. Kommunen køber store mængder mad til plejehjem, skoler og institutioner. Her kan Bornholm vise, at lokal, grøn efterspørgsel kan drive omlægning.
2. Sæt et nyt, realistisk og forpligtende mål. I stedet for et glemt 2025-mål bør kommunalbestyrelsen vedtage en plan for at øge andelen af økologisk dyrket jord frem mod 2030 – og følge op årligt. Det bør være et fælles bornholmsk projekt for landbrug, erhverv og lokalsamfund.

En opfordring før kommunalvalget

I valgkampen vil mange tale om trivsel, sundhed og udvikling. Men ingen af delene kan lykkes, hvis vi fortsætter med at forurene vores drikkevand, hav og jord. Vi opfordrer derfor Bornholms politikere – uanset parti – til at sige det højt og mene det: Vi vil have mere økologi på Bornholm.

Det er det mindste skridt, vi kan tage for at sikre en grønnere, sundere og mere bæredygtig ø – for både mennesker og natur.