Bornholm må have en naturpolitik

Naturens tilstand er gået fra slem til værre i Danmark. En ny tilstandsrapport viser, at ikke mindre end 93% af Danmarks naturtyper og 56% af arterne er i dårlig bevaringsstatus. Danmark har EU's mindste andel af beskyttet natur, og kun en meget lille del af arealet er vild natur, der kan passe sig selv. 

Rapporten måler ikke naturens tilstand i de forskellige landsdele, men der er ingen grund til at tro, at tilstanden på Bornholm er bedre end på landsplan – snarere tværtimod. Som en ø, der er intensivt udnyttet og opdyrket, og hvor vi endda gerne vil have flere indbyggere og turister til, er konkurrencen om pladsen endnu mere udtalt. Vi har derfor en meget vigtig og udfordrende opgave med at afsætte den nødvendige plads til natur og biodiversitet på vores ø, som vi internationalt er forpligtet til at beskytte.

En sådan opgave kan ikke løses uden en sammenhængende naturpolitik for Bornholm.

Det vil nok komme som en overraskelse for mange, at kommunalbestyrelsen faktisk vedtog en naturpolitik i 2021 efter en eksemplarisk forberedelsesproces, hvor Danmarks Naturfredningsforening og flere andre bornholmske organisationer og borgere blev inddraget. Men den har mildest talt ikke fået stor opmærksomhed siden, selvom den faktisk har gode visioner og indsatsområder.

Det var således ikke naturpolitikken, der stod i centrum for udpegning af Naturnationalpark Almindingen og for den bornholmske grønne treparts oplæg til et signaturprojekt med beskyttelse og genopretning af et stort, sammenhængende bornholmsk højlandsområde. Meget vigtige beslutninger for Bornholms natur i øvrigt.

Men arterne og deres levesteder er ikke bare trængt i højlandet. Det gælder i høj grad også ved og nær kysterne, og her har kommunalbestyrelsen handlet nærmest i strid med naturpolitikken, som netop har som en af sine visioner at skaffe den bornholmske natur mere plads.

Umiddelbart kunne det se ud som om, at kommunalbestyrelsen også har taget højde for kystområdernes levsteder og arter. I  Grønt Danmarkskort har man i vidt omfang udpeget de bornholmske kyster til ”potentiel økologisk forbindelse”. Grønt Danmarkskort indgår som en del af planloven og har til hensigt at samle kommunernes naturtområder i ét sammenhængende naturnetværk, så naturen ikke bare findes i små frimærker uden forbindelse og spredningsmuligheder for arterne.  Arealerne i den bornholmske del af grønt Danmarkskort skal derfor så vidt muligt friholdes for ny bebyggelse.

Men desværre overholder kommunalbestyrelsen ikke sine egen naturpoltik og arealplanlægning. Det viser sig ikke mindst ved, at man har udlagt eller er i gang med at udlægge nye sommerhusområder nær kysten og indenfor det Grønne Danmarkskort, som man selv har udformet for Bornholm.  Det sker ved så kendte natursteder som Langebjerg og Hammersø på Nordbornholm og senest også ved Gedebakkevej i Vester Sømarken.  Og det sker på trods af, at et af de 9 indsatsområder i naturpolitikken er sammenhængende natur på Nordbornholm med et ønske om at gøre Nordbornholm til et prioriteret indsatsområde for Grønt Danmarkskort.

Det er beslutninger som disse til fremme af kortsigtede økonomiske hensyn på bekostning af langsigtede hensyn til natur og biodiversitet, som en samlet naturpolitik skulle forhindre, og som viser, at 2021-naturpolitikken ingen status har.  Lad det derfor blive et tema for den igangværende kommunalvalgkamp, at vi skal have en frisk, ny, sammenhængende naturpolitik på Bornholm. En naturpolitik, der skal bidrage til, at vores natur får mere plads – og ikke kun i Den Grønne Bølge midt på øen. En naturpolitik, som denne gang bliver taget alvorligt af vores politikere, og som der bliver afsat de nødvendige midler til at udmønte.