Egetræerne ved Klintebakken
Når gamle træer fældes bliver det bemærket- også her...I forbindelse med det meget spændende projekt Linjer i Landskabet bliver der åbnet op ved Klintebakken. I den proces blev 2 gamle karakteristiske egetræer fældet. Det blev bemærket af mange lokale, som henvendte sig til os. Vi undersøgte sagen, og derefter skrev vi følgende til kommunen.
På DN-Bornholms bestyrelsesmøde i går, d. 15/12, drøftede vi Bornholms Tidendes artikel om den nylige fældning af egetræer på Klintebakken.
Vi må desværre give publikum ret i, at det er svært at finde en fornuftig begrundelse for fældningen, idet træerne ikke på noget måde kompromitterede formidlingen af landskabets enestående geologiske indhold.
Vi håber, at vores henvendelse kan bidrage til at forebygge lignende hovsaer i fremtiden.
Venlig hilsen
Anna Sofie Poulsen, formand DN Bornholm